Velkommen |  Søg / Efterlys |  Opret / Ret |  Vejledning |  Vigtig |  Fakta |  Login |  English | 
 


Vigtig

Dubletter / Ejerskifte / Ændringer

NB! Du må kun foretage rettelser eller ejerskifte, når tidligere ejer er kendt, og du er sikker på, at det er den rigtige kat. Når rettelserne er skrevet vælges "Udskriv", hvorefter skemaet underskrives og sendes med posten til Dansk Katte-Register. Det er dit ansvar, at rettelser er korrekte. Derfor skal alle rettelser foregå skriftligt og pr. post.
Afmelding: Send en e-mail til dkr@inges-kattehjem.dk Det skal tydeligt fremgå at det er den rigtige kat. Navn, adresse og telefon skal angives.

Øremærket er registreret i forvejen - på en anden ejer? (Køn, farve og race passer med min kat).
Svar: Måske har den tidligere ejer ikke sørget for at ejerskifte katten. Eller dyrlægen har ved en fejl mærket to eller flere katte med samme nummer.
Løsning: Forsøg at kontakte dyrlægen eller den tidligere ejer for bekræftelse. Hvis det ikke er muligt at få en bekræftelse, ny-opretter du katten.

Øremærket er registreret i forvejen - på en anden ejer? (Køn, farve eller race er forskellig fra min kat).
Svar: Dyrlægen har ved en fejl mærket to eller flere katte med samme nummer.
Løsning: Kontroller kattens øremærke en ekstra gang. Når du er sikker, ny-opretter du katten.

NB! Ved ny-oprettelse overføres oplysningerne automatisk til Dansk Katte-Register.

Manglende registrering: (Hvis du ikke kan finde oplysninger om katten)
Der findes to danske registre for katte: Det ene (Dansk Katteregister) administreres af Inges Kattehjem. Det er gratis at registrere sin kat hos os. Det andet (Det Danske Katteregister) er et samarbejde mellem Den Danske Dyrlægeforening og en gruppe dyreværnsforeninger. Her koster det et gebyr at registrere sin kat.
Det vigtigste er, at ens kat står i et af de to registre. Du kan altid GRATIS tilmelde din kat hos os via nettet eller skrive til os.
Har du efter gentagne forsøg ikke fundet det øremærke, du har søgt efter, kan du henvende dig til Det Danske Katteregister på tlf.nr. 70270447.